Hvor præcist er det egentlig med BH-størrelser? Selv når du kender din præcise BH-størrelse, så kan det også betyde, at du kan passe yderligere en eller to størrelser. Du vil opleve, at disse BH'er sidder præcist eller næsten lige så godt. Men hvordan kan det være? I dag vil vi se nærmere på, hvad alle kvinder burde kende til - nemlig søsterstørrelser.
Du har sikkert hørt, at 4 ud af 5 kvinder går med forkert BH-størrelse. Når vi siger ”forkert” størrelse, så mener man en størrelse, som overhovedet ikke passer, for eksempel hvor busten vælter ud over skålkanten eller hvor skålen er halvt fyldt. Søsterstørrelser er derimod noget helt andet. Det er næsten forkert størrelse og alligevel er det den rigtige størrelse. Lyder det indviklet? Det behøver det slet ikke at være.
Det magiske forhold mellem skål og omkreds
For at forklare hvad søsterstørrelser er, må vi først gennemgå, hvordan BH'ers størrelsessystem er opbygget. En BH har to størrelser: Omkredsen rundt om ryggen (måles lige under busten og angives i tal, for eksempel 85), samt selve skålstørrelsen (som angives med et bogstav, for eksempel B-skål).
Skålen er altid proportionel med omkredsen, det vil sige, at den ændres, alt efter hvor meget omkredsen øges. En B-skål med omkreds 95 har ikke samme volumen som en B-skål med omkreds 75. Faktisk er det således, at hvis man fylder skålen til en BH i størrelse 90 B helt op med vand, så rummer den lige så meget vand som svarende til mængden i en BH størrelse 75 F!
En C-skål er ikke lige stor i alle størrelser
Søsterstørrelser betyder, at volumen i skålen er det samme i flere omkredsstørrelser. For eksempel har 85 C lige så stor skål som 80 D og 75 E.
Det betyder, at hvis du prøver en 75 F-skål og synes, at skålen sidder godt, men at den er alt for stram rundt om ryggen, så kan du prøve en BH med størrelse 80 i omkreds. Men i stedet for at prøve 80 med F-skål, så vælge i stedet 80 E. 75 F og 80 E har samme skålvolumen, det er blot omkredsen, som ændres. Hvis du prøver 80 F, så vil skålen være for stor, men derimod kommer BH'en til at sidde godt rundt om ryggen på dig.
Tabellen nedenfor viser sammenhængen: De orange felter har samme skålvolumen. Tommelfingerreglen er enkel: En størrelse op i omkreds og ned en størrelse i skålen. En størrelse ned i omkreds, en størrelse op i skålen.
Søsterstørrelser – når mere end en BH-størrelse passer
Det er netop det, som kaldes søsterstørrelser: 85 C er søster til 80 D og 90 B. Lad os sige, at du har størrelse 85 C. Hvis BH'en er elastisk i ryggen, kan du sikkert også bruge 80 D, fordi den vil give sig med tiden og tilpasse sig efter din krop. Hvis du synes, at 80 D sidder for stramt rundt om ryggen, kan du ganske enkelt øge omkredsen nogle centimeter ved hjælp af en bh-forlænger i hægtelukningen. Så du kan bruge en 90 B i de inderste hægter, så den bliver lidt strammere.
Tommelfingerreglen er enkel:
En størrelse ned i omkreds,
en størrelse op i skålen.
Hvornår man ikke skal bruge søsterstørrelser
Hvornår skal man så ikke bruge søsterstørrelser? Har du brug for hjælp til at løfte en tung buste, så anbefales det ikke at bruge ”storesøster”, det vil sige en søsterstørrelse med større omkreds. Risikoen er, at BH'en kommer til at sidde for løst rundt om ryggen og ikke vil give den støtte, som den skal. Det er mere almindeligt at hoppe en søsterstørrelse ned (85 C til 80 D) end at hoppe op, netop på grund af det.
Fordelen med søsterstørrelser
Hvis du endelig efter lang tids søgen finder en BH, som du bare må have, men den ikke findes i din størrelse, så er det godt at tjekke, om en søsterstørrelse er tilgængelig. En størrelse op i skål, en størrelse ned i omkreds. Eller omvendt. Prøv engang. Det virker næsten altid.